Projekt: Sorte Får Medier

By admin • Infomation • 30 Jun 2011

Rap Moves Entertainment har netop, under ledelse af Ali Sufi, igangsat et nyt projekt, der skal synliggøre den aktive og voksne rap kultur der langsomt har vokset sig stor.

Vores egen oplevelse er, at der de seneste 3-4 år, er sket en eksplosion i antallet af unge drenge der prøver kræfter med rap musikken. Det er dels en afspejling af de unges behov for at iscenesætte sig selv, at udtrykke sig om deres omgivelser, liv og samfundet, samt en afspejling af demokratiseringen i produktionsbetingelserne, der har gjort det muligt for mange flere at få adgang til gode produktionsmuligheder.
Vi skal dog heller ikke tage æren fra de mange projekter, der har investeret i den lokale kultur, bygget studier, givet de unge mulighed for at indspille og optræde m.m.

Sorte Får Medier er netop en fortsættelse af denne udvikling. Det er netop behovet for at sætte en særlig fokus på al den kvalitetsmusik der blir lavet, men som ingen af de etablerede medier giver en platform. Fanbasen er der, efterspørgslen er stor. Nu håber vi at folk også vil tage godt imod den åbne håndsrækning som Sorte Får Medier gør.

20110630-174529.jpg

Comments are closed.